
Grøn it er ikke bare computere og digitale løsninger, der skåner miljøet. Du kan både spare papir, transport, tid og opnå mange andre fordele med miljøvenlige løsninger.
Spar tid og penge – og hjælp miljøet
Velgennemtænkte it-løsninger kan i mange tilfælde være med til at nedbringe energiforbruget og dermed udledningen af CO2. F.eks. kan intelligent styring af elektriske enheder i din virksomhed forhindre, at strømslugende apparater står tændt, når de ikke bruges.
Brugen af digitale løsninger på de forskellige dele af din virksomheds aktivitetsområder kan spare både papir og transport. Blot et par eksempler:
- Digital post i stedet for papirpost med udgifter til papir og frimærker.
- Mobil timeregistrering på rette tid og sted i marken i stedet for papirregistrering sidst på dagen eller en gang om ugen, hvor du har glemt hvad du lavede.
- Videomøder i stedet for fysiske møder der kræver mere tid og og penge til transport.
- Online handel der sparer udgifter til lager og mindsker behov for transport og lokaler til interaktion med kunden.
Alt sammen noget der kan spare tid og penge for dig – og hjælpe miljøet med mindre CO2 udslip. Og måske endda åbne helt nye forretningsmuligheder for dig.
Gammelt og nyt
Du kan både hjælpe ved at forbedre eksisterende it-baserede løsninger og ved at tage helt nye it-baserede løsninger i brug – for din egen skyld og for en bæredygtig fremtid.

Og nogen gange skal der ikke så meget til – som f.eks. at begynde at spare på strømmen ved at slukke for udstyret, når det ikke bliver brugt.
Gode råd og forslag
På Videncenter for grøn it’s hjemmeside kan du finde masser af gode råd og forslag til hvordan din virksomhed kan blive grønnere og høste fordelene ved grøn it.
Læs fx om
- It-udstyr
- Serverrum
- Medarbejderadfærd
- Innovativ teknologi
- Videomøder.
Læs også om hvordan du
- Laver en grøn it-strategi
- Høster hurtige besparelser
- Vælger langsigtede løsninger.
Hjemmesiden indeholder bl.a.
- Et katalog med en samling af eksempler på grønne løsninger
- Et bud på hurtige besparelser
- Virksomhedscases i forskellige brancher.
Læs også
- Netbaserede løsninger – cloud computing kan være en relevant grøn løsning på dit it behov.
- Videomøder – læs om hvordan du både kan spare CO2, penge og opnå en række andre fordele










