Tilbud på stedet

Mobile løsninger giver mulighed for at lave et tilbud mens du sidder ude hos kunden.

Laver du mange tilbud og besøger du kunden i forbindelse med tilbudsgivningen? Så er der måske store fordele for dig ved at bruge en digital tilbudsløsning. Specielt for håndværkere og sælgere, som laver mange tilbud ude i marken.

Vi kender det fra os selv. Jo længere tid der går fra vi snakker om at få løst en opgave, til der kommer et tilbud, des mindre tilbøjelige er vi til at sætte arbejdet i gang. Derfor er det vigtigt at hurtigt kunne give kunden et tilbud, og hvorfor så ikke gøre det når vi alligevel er ude at se på opgaven og vurdere dens størrelse?

Undgå ventetid

Med mindre opgaven består i at sende en serviceteknikker eller foregår på et værksted, vil man typisk tage ud hos kunden for at vurdere hvad og hvor meget der skal laves. For det meste tager vi hjem på kontoret og får mester til at lave tilbuddet, men huskede vi nu det hele?

Derfor kan man med fordele anvende den mobile platform til at nedfælde det aftalte med og hos kunden for således at sikre at enige om hvad der skal laves. Så husker man det hele – og kunden kan få et tilbud med det samme.

Sammenhæng til andre systemer

Det er vigtigt at huske, at de mobile enheder ikke kan stå alene. De skal integreres helst med virksomhedens økonomi- og ordresystemer og du undgår dobbeltarbejde.

Tilbuddet gives på stedet – mobile løsninger

Flere leverandører har i dag løsninger til at kunne afgive tilbud hos kunden enten til en bærbar PC, PDA eller smartphone.

Læs mere

Læs også