Med online markedsføring som markedsføringsredskab kan du profilere din virksomhed til en bred målgruppe, levere opdaterede budskaber 24/7 og levere dem på en ny måde. Alt sammen noget, der er med til at din investering tjenes hjem igen.
Se videoen og hør, hvad online markedsføring har betydet for Bevola og hvad de gør for at blive synlige på nettet:
Online markedsføring kan være fokuseret på internettet og andre kanaler som fx smartphones eller tablets. Online markedsføring kan være mange ting – fx søgemaskeineoptimering, AdWords-annoncer, bannerreklamer, brug af sociale medier, mobile apps og QR-koder. Det gælder om at finde de rigtige kanaler, som både passer til din virksomhed og dine kunders behov, når du skal markedsføre din virksomhed online.
Søgemaskineoptimering (SEO)
Et godt sted at starte er at optimere dit website i forhold til søgemaskinerne. I Danmark står Goggle for langt størstedelen af de søgninger, der bliver foretaget på nettet, så søgemaskine optimering er i praksis optimering til Googles søgemaskine. En god søgemaskineoptimering betyder, at du kommer med i konkurrencen om de bedste pladser på søgemaskinernes resultatlister. Læs mere om søgemaskineoptimering her.
Sociale medier
De sociale medier, som fx LinkedIn, FaceBook, Twitter og Youtube, anvendes i vid udstrekning til at udbrede kendskabet til hjemmesider og netbutikker. Er målgruppen B2C er det primært Facebook og Youtube, der hitter. Når målgruppen er B2B er det primært LinkedIn og Twitter, der bliver anvendt.
De sociale medier anvender den markedsføringsteknik, der hedder viral markedsføring (moderne mund-til-mund kommunikation), hvor brugere sender budskaber videre til hinanden via internettet. Begrebet har sit navn fra ordet “virus” og refererer til den samme eksplosive spredning, som en virus kan opnå under gunstige forhold.
Læs mere om sociale medier her.
Mobile apps
En mobile app er et lille program, som brugere kan downloade til deres smartphones. Programmet kan afvikles via styresystemer som fx IOS (iPhone) eller Android. En mobile app giver således adgang til at hente relevant information uanset tid og sted. Mobile apps kører over telefonens egen processor, og de er derfor ikke afhængige af en browser for at virke.
Interessen for mobile apps er stor, fordi mange ser muligheder for at skabe en indtjening på deres onlineindhold, og fordi der åbnes nye muligheder for at markedsføre et produkt, en netbutik, en service og meget mere.
Der findes overordnet set to typer af mobile apps: Forretnings apps, der giver lettelser i hverdagen, fx. ved time/sag styring og kunderettede Apps, der understøtter virksomhedens forretningsmål og som henvender sig til dine kunder. Se leverandører af mobile løsninger her.
QR-koder
QR står for “Quick Response“, hvilket også på dansk betyder ‘hurtigt svar’. Koderne bliver aflæst i 2 dimensioner modsat de mere velkendte 1D vare-stregkoder, som vi kender fra supermarkedet. QR-koderne kan indeholde forskellige data, såsom emailadresser, telefonnumre, links til hjemmesider m.v. Du kan fx printe QR koder i annoncer, på trøjer, kopper og meget andet og via den kanal henvise til din hjemmeside eller netbutik. Der er mange muligheder for kommunikere med brugerne på en smart og anderledes måde.
Ønsker du at lave din egne personlige QR-kode kan du gøre det hurtigt, nemt og gratis – du skal blot google “QR-koder”, så finder du flere leverandører. QR-koder kan læses ved at anvende et lille scanningsprogram (mobile app) på din smart phone.
Hvordan kommer du igang?
Først skal du kende din målgruppe og målgruppens adfærd godt. Der er stor forskel på, hvem du skal markedsføre din virksomhed overfor samt hvilke kanaler målgruppen anvender. Dernæst skal du orientere dig i de juridiske regler, der er indenfor online markedsføring. Du kan hente inspiration på internettet, gennem andre virksomheders gøren og laden samt gennem diverse arrangementer i kommunerne og via netværk.
Online markedsføring i udlandet
På startvækst.dk kan du desuden finde en række artikler om bl.a. søgemaskineoptimering, online annoncering samt sociale medier og PR (artiklerne er rettet mod internationale webshops)












