Medarbejdernes brug af sociale medier

Det kan være en god idé at sætte rammer for medarbejdernes brug af social medier.

Plusser og minusser

Der er både eksempler på medarbejdere, der har brugt megen tid på privat brug af sociale medier og medarbejdere der har ytret sig på sociale medier på måder der har været til skade for arbejdsgiveren.

På den anden side bør dette ikke automatisk skræmme ledelsen til at lukke af for brugen af sociale medier eller sætte for stramme rammer. For der er mange fordele og det er ved at blive en helt naturlig del af daglig kommunikation både privat og professionelt.

Kulturel udfordring

Man skal også huske at det er en kulturel udfordring for mange at vænne sig til den meget åbne form for kommunikation. Derfor er det måske ikke uden værdi, at medarbejderne øver sig privat. Man skal både lære at bruge det forskellige funktioner, at være åben og responsiv, at sætte grænser for hvad man lægger på nettet, at kommunikere klart og meget andet.

Behov for retningslinjer?

Blandt de emner der typisk kan være behov for at tage stilling til – både for ledelsens og medarbejdernes skyld – er:

  • Hvilke eksterne tjenester må eller skal anvendes aktivt i relation til virksomheden? Hvilke bruges til hvad?
  • Hvem må udtale sig på virksomhedens vegne – og om hvad må man udtale sig om? F.eks. er der forskel på “politiske” og “tekniske” emner.
  • Hvordan håndterer man rollen som privat hhv repræsentant for virksomheden? Skal man f.eks. opgive man optræder som privat eller ansat?
  • Hvilke regler og rettigheder gælder for de ressourcer man ligger ud? F.eks.  billeder, videoer mv.
  • Hvor meget tid må man bruge på sociale medier i privat øjemed, når man er på arbejde? F.eks. på Facebook.

Sådan kommer du i gang med at fastlægge rammer

For det første bør du overveje om du vil starte stramt eller løst. Fremadrettet betyder det jo, om du skal slække eller stramme op på rammerne.

For det andet bør du inddrage dine medarbejdere. Start med at spørge dem om de bruger sociale medier i forbindelse med arbejdet eller om de kan se perspektiver i det. De kan have gode idéer, eller du kan selv have gode idéer til aktiv brug af sociale medier. Hvis ikke, ja så er det vel bare med at lade det ligge.

De stramme regler bør man kun lave, når man anser dem for nødvendige. F.eks. hvis der er nogen der bruger for meget tid på Facebook e.l. Ellers vil det ofte være bedre at gøre sig sine erfaringer for man laver restriktioner. Det er en vigtig pointe, at sociale medier er ved at overtage en meget stor del af kommunikationen på mange områder. For eksempel er Facebook sider i dag at sammenligne med hjemmesider og de kan dermed være ligeså relevante i en arbejdssammenhæng, som mange andre typer af medier.

Læs mere