Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

En praktisk guide til Big Data for mindre virksomheder

Gitte Damgaard portræt
Gitte Damgaard

Er I stødt på begrebet Big Data i medierne, er I muligvis stødt på overskrifter som ”Big Data vil vende op og ned på din verden” og ”Big Data bliver større end vi forestiller os”.

Big Data buldrer frem

Big Data buldrer frem på grund af den eksponentielt stigende datamængde i vores samfund, som vi alle er med til at skabe. Vi omgiver os med elektroniske devices, og kan hele tiden gå online og foretage indkøb, skrive e-mails, updatere sociale netværk og tjekke blogs for ny mode eller spændende opskrifter. Vi anvender vores mobil som navigationssystem, og kan lære at tale et andet sprog via videoer på YouTube.

BIg Data 5

Der er skrevet rigtig meget om de mange fordele ved at anvende Big Data. Men alligevel synes jeg, at begrebet stadigt kan virke lidt

diffust, hvis man da ikke lige er én af de store spillere på markedet, som har en hel afdeling, der arbejder med Big Data eller Business Intelligence.

Big data i en mindre virksomhed

Men hvad gør alle de mange små og mellemstore virksomheder? Skal I bare fortsætte, som I altid har gjort? Eller skal I ud og investere i et IT-system? Eller hvordan kommer I i gang med at udnytte dataene i jeres forretningsudvikling?

Mit bud er, at I bliver nødt til at forholde jer til de stigende mængder data for at overleve. Derfor har vi også en samfundsmæssig udfordring i at gøre begrebet praksisnært: for det handler ikke nødvendigvis bare om nye it-systemer og store Big Data projekter.

Når jeg er ude og hører oplæg om Big Data, bliver jeg ofte en smule provokeret, når budskabet netop handler om at få solgt et it-system eller en konsulentydelse. Eller universiteter som får masser af forskningsmidler til Big Data projekter, hvor der heller ikke er megen hjælp at hente for jer i de mange små og mellemstore virksomheder.

Praksisnær forskning i Big Data

For os på Aarhus Erhvervsakademi handler Big Data ikke om nye it-systemer eller store forskningsprojekter. Vi udfører i stedet praksisnær forskning- og innovation, som kan være med til at bringe ny viden frem, der er anvendelsesorienteret både for vores studerende og for de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Selv har jeg således på Erhvervsakademi Aarhus det sidste 1½ år arbejdet med et projekt, der skal gøre Big Data praksisnært for små og mellemstore virksomheder med fokus på webshops. Jeg har fundet frem til webshops, der gør det rigtig godt i forhold til at anvende data, og jeg har snakket med eksperter. Af det arbejde har jeg udarbejdet guiden: ”Skab vækst i webshoppen – 10 råd til at anvende data”.

Guide til webshop

Guiden giver indspark til, hvordan I kan blive en datadreven og kundeorienteret virksomhed. Hvad får I ud af det? Hvordan kommer I igang? Men den peger også på, hvad der kan blive svært i den proces.

En guide til Big Data for mindre virksomheder

Mit formål med guiden har først og fremmest været at få virksomheder til at forstå vigtigheden i at begynde på at blive en datadreven kundeorienteret virksomhed. For hvis I ikke gør det, hvis I ikke begynder at anvende de mange værdifulde data, der kan give indsigt i jeres forretning og kunder, så er der nogle andre, der overhaler jer indenom.

Derfor siger jeg: Spring ud i det digitale univers og kom i gang – nu!

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål, få overblik og identificer kritiske fokusområder for din virksomheds digitale udvikling

Prøv #DataForBusiness

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.