Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Dansk 15. plads i det globale it-kapløb

Nyheder Rapport

Danmark er gået fra en 1. plads i 2008 til en 15. plads i 2015 i World Economic Forums Global Information Technology Report, der vurderer nationernes evne til at udnytte it-teknologi. 

Rapporten offentliggøres i dag og viser, at en række lande har overhalet Danmark i forhold til vores evne til at udnytte it til at skabe økonomisk vækst. Det fremgår af den årlige måling på landenes evne til at udnytte it-tekonologi, hvor Danmark er rykket ud af top ti til en global 15. plads i det globale it-kapløb. Læs hele rapporten her

robot-red-560

Forretnings- og innovationsområdet trækker ned

Tallene viser, at Danmark placerer sig dårligst når det gælder offentlige digitale tjenester og digital inddragelse af brugerne, men også digitaliseringen af forretnings- og innovationsområder trækker ned.

Desværre kan mange SMV’erne ikke se gevinsterne for deres virksomhed. Det er afgørende at virksomhederne bliver dygtigere til at udnytte de teknologiske muligheder med it, men for en lille virksomhed kan det være svært at overskue. Det første skridt at få virksomhederne til at se gevinsterne ved at bruge ressourcer på it og datadrevet forretningsudvikling.

Jan Overgaard, leder af IBIZ-Center

De nordiske lande klarer sig godt i it-kapløb

I toppen ligger Singapore efterfulgt af Finland (2), Sverige (3) og Norge (5). Det er flotte placeringer og alle de nordiske lande har holdt sig i top 20 siden 2012, da den første Global Information Technology Report blev udgivet.

Danmark har tidligere været helt i front med hensyn til kompetencer og adgang til internettet. Det er ikke blevet ringere i Danmark, men andre nationer har formået at træde hårdere på speederen og har overhalet Danmark.

World Economic Forum dokumenterer en stærk sammenhæng mellem it-niveau og økonomisk vækst. Det er afgørende, at der politisk satses på at skabe gode konkurrencevilkår for adgang til computere, internet og mobiltelefoni – og på at udnytte teknologierne til deres yderste. Det næste store skridt bliver at udnytte de enorme informationsmængder innovativt i både det offentlige og i virksomhederne.

Centerchef Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut

Virksomhederne generer enorme mængder data, der kan udnyttes til målrettet markedsføring og til at få et bedre overblik over lager og omsætning, men også til fx innovativ produktudvikling. Der er dog en udfordring i, at gentagende analyser viser, at en stor del af de små og mellemstore virksomheder er usikre på afkastet af IT-investeringer. Se eksempler på datadrevne virksomheder

Om undersøgelsen

World Economic Forum måler på kvaliteten af rammebetingelserne, it-paratheden og tilgængelighed og anvendelsen i hjemmene, i virksomhederne og i det offentlige. Det er ikke et mål i sig selv at have computere, internet og mobiler. Derfor forsøger World Economic Forum også at måle effekten på økonomien og på samfundet. Indikatorerne indsamles dels via internationale opgørelser og dels via et globalt spørgeskema.

Rapporten har fået stor opmærksomhed i de store dagblade, TV og radio, hvor bl.a. Jan Overgaard citeres.

Læs videre:

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål, få overblik og identificer kritiske fokusområder for din virksomheds digitale udvikling

Prøv #DataForBusiness

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt