Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Markedsføring med Pokémon Go

Nyheder Vejledning

Det er næsten umuligt at have undgået fænomenet Pokémon Go, som over de sidste par uger har taget verden med storm. Nedenfor kan du læse mere om hvordan du kan bruge Pokémon Go, til at markedsføre din virksomhed.

I Pokémon Go handler det, ligesom i Pokémon spillene fra siden 1996, om at fange alle Pokémoner. I stedet for at gøre det i en virtuel verden, foregår det nu i Augmented Reality, hvor et virtuelt lag, via. en smartphone, bliver lagt oven på virkeligheden.

 

350_sammen
Til højre kan du se, hvordan det ser ud, når du er helt tæt på en Pokémon.

 

Sensor Tower har dokumenteret populariteten af Pokémon Go, og kunne berette at brugerne i gennemsnit bruger 33 minutter og 25 sekunder om dagen på Pokémon Go – mere end nogen anden app.

pokemon-go-usage-comparison_1

Pokémon Go har nu overhalet facebook. Billede: Sensor Tower.

 

Pokémon Go har et stort markedsførings potentiale fordi:

  • Pokémon Go er lykkedes med er at få folk ud af huset, og ud og bevæge sig. Dette er essensielt for at få dem hen til din butik.
  • Visse lokationer i spillet er fremhævede,  bl.a. Poké-stops og Gyms (steder hvor pokémonspillere kan få opfyldt deres beholdning af Pokéballs og træne deres Pokémons).
  • Når folk når Level 5, skal de erklære sig som en del af et team. Enten Team Instinct, Team Mystic eller Team Valor.

 

For at udnytte dette potentiale kan du:

  • Hvis din butik ligger nær et Poké-stop kan du smide “lure” (madding) ud, hvilket tiltrækker Pokémoner. “Lure” varer 30 min og koster 100 pokécoins, hvilket svarer til 8 kr inde i Pokémon Go appen. Hvis du køber større pengepakker, kan du få pokécoins helt ned til 4,76 kr. pr. stk. Hvis din butik ikke ligger nær et Pokéstop eller Gym, har udviklerne Niantic udtalt, at der vil komme pay-per-visit sponsorerede lokationer.

IMG_4133_1

Pokémon Go shoppen.

 

  • Lav giveaways eller giv rabatter til bestemte teams, eller lav et Pokémon event, som f.eks. Knuthenborg Safaripark, som laver en Pokémon Safari.

Skærmbillede 2016-07-20 kl. 16.46.50

Knuthenborg anvender Pokémon Go til deres safari event. Billede: Facebook.

 

  • Giv tips om hvilke Pokémons der er i nærheden, ved f.eks. at få dine kunder til at poste billeder af Pokémons de fanger i din butik og få dem til at tagge din butik. Dette har bl.a. Kilroy udnyttet.

Skærmbillede 2016-07-20 kl. 11.04.46

Hos Kilroy kan du vinde en rejse til Tokyo med Pokémon Go. Billede: Facebook.

 

  • Hvis din butik er lokaliseret nær et Gym, så udnyt det. Fortæl at der er et Gym, og fortæl hvem hvilket hold der ejer det engang imellem. Dette vil gøre at folk som er en del af det Team vil komme og træne deres Pokémon, og andre Teams vil prøve at overtage det. Du kan også få dine medarbejdere til at være en del af ét hold, og bede de andre hold om at komme og udfordre jer.

 

  • Pokémon Go dræner telefonernes batteri. Derfor kan det være en idé at tilbyde et sted folk kan oplade deres telefoner, så de er klar til at drage videre på Pokémon jagten.

350_IMG_4131_battery

Pokémon Go er en batterisluger. Udnyt dette i din markedsføring.

 

For at starte på markedsføring med Pokémon Go, skal du downloade appen, oprette dig som bruger, og så er du igang. Det er en god idé at bruge noget tid på spillet, for at finde ud af hvad der sker, og hvilke muligheder der er, og samtidig for at virke mere autentisk i din markedsføring.

Pokémon Go er stadig så nyt, at vi ikke med sikkerhed ved om der er afkast på det. Men det er så hot lige nu, kan afprøves for relativt få penge, og kan potentielt trække en masse kunder ind i din butik.

Vi følger udviklingen. Like vores Facebook og LinkedIn sider, og forbliv opdateret med de nyeste digitale trends.

Læs videre:

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål, få overblik og identificer kritiske fokusområder for din virksomheds digitale udvikling

Prøv #DataForBusiness

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt