Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Cases – produktionsvirksomheder

Big Data og dataanvendelse

På denne side finder du en række interessante cases fra danske virksomheder, der på forskellig vis har arbejdet med projekter, der skal gøre dem mere datadrevne.

AM Værktøj tog for nylig det første skridt mod at blive datadrevet. Virksomheden producerer industriværktøj til bl.a. bilindustrien og de fleste værktøjer udføres på specialordre, hvilket er tidskrævende. AM Værktøj indsamler nu data fra omstillingsprocessen, så den fremover bliver mere ensartet – læs case.

BM Silo producerer firkantede stålsiloer. Virksomheden har i flere år anvendt data, men udfordringen var at koble dataene sammen og dele dem på tværs af funktioner. Da BM Silo i 2009 gik fra serieproduktion til ordreproduktion banede det vejen for at lave nye IT-værktøjer –læs case.

Brimas A/S leverer rustfri stålbeslag til bådbranchen. Virksomheden begyndte at arbejde med data i 2002 og har siden udviklet en datastrategi med fokus på automatisering og procesoptimering. Valide data sparer i dag virksomheden for løntimer i bogholderiet og hos projektlederne – læs case.

C.C Jensen producerer bl.a. oliefiltre, og vil nu finde nye forretningsområder med data. I samarbejde med Mærsks Supply Service A/S har de søsat et udviklingsprojekt, hvor de udvikler et overvågningsværktøj til hydraulik – og gearsystemer på Mærsks offshore-forsyningsskibe – læs case.

Chr. Hansen er global leder inden for udvikling og produktion af bakterier og enzymer til mejeriprodukter og andre fødevarer. Virksomheden tog det første store digitaliseringsskridt i 2011 og har i dag et Big Data program, som bl.a. giver store automatiseringsgevinster – Læs case.

Fertin Pharma er ved at opbygge en samlet dataplatform, som gør samtlige data i virksomheden lettilgængelige for alle. Det betyder, at alle ansatte i den farmaceutiske virksomhed kan danne sig et indtryk af produktionens tilstand ud fra de samme tal og grafer – læs case.

Migatronic har siden stiftelsen af virksomheden været gode til at registrere og anvende virksomhedsdata til fx økonomistyring og performancerapporter. Migatronic arbejder nu også strategisk med data i forhold til at forudse og reagere på markedsændringer gennem tilpasning af produktionsvolumen og produktudvikling – læs case (eksternt link).

NECAS er outsourcet produktionspartner for udbydere af produkter med elektronikindhold. Flere af produkterne sælges til rumfartsindustrien, som stiller strenge krav til levering og fejl. Ved at indsamle data kan NECAS efterleve kravene – læs case.

Skov A/S producerer ventilations- og produktionsstyringssystemer til svine- og fjerkræproducenter. Ved at anvende data har virksomheden fået en førende position på markedet og opnået nye forretningsmodeller med salg af services og vedligehold – læs case.

Scandinavian Micro Biodevices producerer analyseinstrumenter og udstyr til dyrlæger. Virksomheden opsamler i dag data på tværs af egne værdikæder og de værdikæder, som de indgår i. Målet er også at indsamle de data, der genereres af slutbrugeren – Læs case.

Thürmer Tools har produceret gevind, bor og spåntagende værktøjer siden 1898. Da finanskrisen satte ind, ramte det virksomheden hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunden blev vejen ud af krisen – Se video med Thürmer Tools neden for eller læs den fulde casebeskrivelse.

Video: Fleksibel produktion med data og 3D print

 

VELUX Gruppen har gjort en stor indsats for at tilbyde medarbejderne en lettere og mere fleksibel adgang til virksomhedsdata og forretningskritisk information. Vigtigheden af at have den rette information til rådighed kan ifølge virksomheden ikke undervurderes i en verden, hvor både mængden og bredden af data konstant udvides – læs case (eksternt link).

Kender du til flere interessante cases? Så kontakt Senior Projektleder, Peter Lemcke Frederiksen: peter@ibiz-center.dk eller 7220 7274.

Læs videre:

Relateret indhold: Cases – produktionsvirksomheder

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt