Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Turismeerhverv

Din branche Vejledning

“Vi besluttede os for at etablere en portal, så vi sammen kunne stå stærkere, for at tiltrække turister. I processen med at afdække og formulere vores behov og ønsker, har vi haft stor hjælp og sparring af IBIZ-Center.”

Vivi Schlechter, Bakkegaard Gæstgiveri/Møn B&B

Der er en stigende tendens til, at turister efterspørger platforme, der bidrager til at skabe overblik over et turistmål. Det gælder både, når de planlægger og bestiller rejser og efter ankomsten, når de skal rundt og opleve området.

Traditionel markedsføring i form af fx foldere og trykte annoncer har fået skarp konkurrence fra internettes mange muligheder. Nogle er gratis men kan på den anden side være meget tidskrævende, andre betaler man for. Læs mere om online markedsføring

Styrk din forretning med onlineværktøjer

Herunder får du fire online værktøjer, der er særligt velegnet i turismeerhverv. Du kan også læse mere om digitalisering af din virksomhed. Næsten alle arbejdspladser inden for turismebranchen er servicearbejdspladser. Du kan derfor med fordel gå til sektionen Handel og Service.

Vil du hellere i gang med det samme?  Få 3 trin til at komme godt i gangDu kan også finde en it-rådgiver eller -leverandør i It-oversigten.

  1. Online-bookingsystem: giver mulighed for online bestillinger hele døgnet – også fra udlandet. Undersøgelser viser, at flere og flere benytter internettet, når de planlægger og booker rejser. For turismeerhverv vil kombinationen af en velfungerende hjemmeside og fx et online bookingsystem derfor betyde bedre service og en større synlighed for målgruppen.Møn Bed & Breakfast er et eksempel på lokale B&B-ejere, der har slået sig sammen om en fælles portal, hvor du kan booke overnatninger på hele Møn. Læs mere om lokale samarbejder og Møn Bed & Breakfast.Er du interesseret i at samarbejde lokalt? Start med at undersøge om der er interesse i dit eget lokalområde. Kan I samle min. 15 virksomheder, har I mulighed for at booke et foredrag eller en workshop med IBIZ-Center. Læs mere om IBIZ-Centers kurser og foredrag
  2. Hjemmeside: Har du ikke allerede en hjemmeside, er det en god investering. Har din virksomhed primært udenlandske kunder, bør du få hjemmesiden oversat og optimalt vælge en løsning, hvor du kan have flere sprogversioner.Der eksisterer en række fælles platforme, så inden du går i gang kan du med fordel undersøge, om du kan komme med i en eksisterende løsning. På den måde kan du komme hurtigt i gang og du kan drage fordel af det forarbejde, der allerede er gjort med hensyn til synlighed på nettet og øvrige markedsføringstiltag. Læs mere om hjemmesider og valg af CMS.
  3. Sociale medier: er digitale tjenester som Facebook, Twitter og Youtube, hvor brugerne selv skaber og deler indholdet. Det særlige ved sociale medier er, at brugerne kan dele indhold med andre samt vurdere, beskrive og kommentere indhold.Sociale medier er en effektiv og billig markedsføring. Det er gratis at oprette og bruge, men det tager tid at bygge op og kræver løbende vedligeholdelse, hvis det skal give resultater for din virksomhed. Få tips til brug af sociale medier (video).Herunder er links til nogle af de sociale medier: www.LinkedIn.com
    www.twitter.com
    www.youtube.com
    www.facebook.com
  4. Mobil betaling: er en relativ ny betalingsform, der opfylder virksomheders behov for at modtage betalinger fra smartphones. Med mobil betaling kan din virksomhed reducere mængden af kontanter og gøre det nemt for kunderne at betale med deres mobiltelefon.Eksempler på leverandører af mobile betalingsplatforme:PayEx
    MobilePay Business
    Mobilpenge

Samarbejde inden for branchen

Du kan også hente information, erfaringer og gode råd hos din brancheforening eller andre aktører. Vi samarbejder med en række af dem. Find mere information her:

Dansk Erhverv (oplevelse og turisme) – www.danskerhverv.dk
VisitDenmark - www.visitdenmark.dk

Læs videre:

Relateret indhold

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt