Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

CRM og Kundestyring

Ledelse og administration Vejledning

CRM står for Customer Relationship Management – det kan oversættes til kunderelationsstyring. Det er et elektronisk kundekartotek, der kan systematisere dit firmas kunderelationer.

Med et CRM-system får du styr på dine kunder

CRM handler om at styre salgsindsatsen overfor kunderne på en sådan måde, at kundepotentialet og sælgernes ressourcer udnyttes bedst muligt. CRM-systemer er med til at give et hurtigt overblik over salgsprocessen og hvor stor en værdi, der ligger i pipeline.

CRM-systemet er med til at give mulighed for, at kunderne oplever, at virksomheden – på tværs af organisationen – opfylder deres ønsker og behov bedst muligt, og at der er en koordineret indsats fra hele virksomheden.

CRM er et godt værktøj til at skabe en regelmæssig dialog med både eksisterende og potentielle kunder.

Virksomhedens guld

Har du et økonomisystem, ligger alle dine kunder i form af faktureringer inden i dette. Det er din virksomheds guld, og du kan udnytte det langt mere effektivt end i dag. Et CRM-system er en udvidelse af dit nuværende økonomisystem. Du kan naturligvis gemme oplysninger om dine kunder i form af ”visitkort-oplysninger”. Derudover kan du gemme andre oplysninger, som du synes er rare at have, men svære at huske, når man har kontakt til mange mennesker hver dag. Det kan f.eks. være alt vedrørende service, klager, ønsker, spørgsmål osv.

Systemet giver dig viden om indkøbsvaner, handelsmønstre og motiver, og du har derfor mulighed for at servicere dine kunder bedre. Du kan se tidligere salg til kunden hentet fra økonomisystemet, hvilket gør, at du får bedre muligheder for at ramme rent f.eks. i din markedsføring eller i dialogen når kunden ringer. F.eks. tilbud på stauder til haveejere og tilbud på altanplanter til lejlighedsbeboere.

Salgsværktøj og ledelsesværktøj

Du kan se, hvor langt du er i salgsprocessen, og derfor er et CRM-system alle tiders til salgsstyring for salgsmedarbejderen eller som ledelsesværktøj til optimering af kundehåndteringen.

Forskellige løsninger

Der er mange udbydere af disse systemer, og nogle er helt gratis, men det betaler sig som sagt at finde en løsning, der kan integrere med dit økonomisystem. Husk at systemet skal kunne importere kundeoplysninger fra dit tidligere sytem, så du ikke skal til at taste dine kunder oplysninger ind igen.

Læs evt. mere om CRM-systemer på Startvækst.dk

Se videoen om Ellegaard Hairfactory, der har etableret et online bookingsystem i deres virksomhed.

Læs videre:

Relateret indhold: CRM og Kundestyring

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt