Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Linkedin – dit profesionelle netværk

Sociale medier vejledning

Linkedin sætter fokus på CV og netværk med fokus på job og faglighed. Som virksomhed har du desuden mulighed for gratis at lave en virksomhedsside.

Linkedin – Mere end et online CV

Linkedin er et socialt netværk, der er udbredt over hele verden med mere en 225 millioner brugere. Som almindelig bruger kan oprette sin egen personlige profil – en profil, der fungerer som et online CV i udbygget form, hvor man præsenterer sit uddannelses- og karriereforløb, sine kompetencer og faglige interesser. På Linkedin kan man blive forbundet med diverse kontakter og man kan blive anbefalet af eller selv anbefale andre, som man har arbejdet sammen med. Linkedin er dermed et effektivt medie til at komme i kontakt med og udvide sit faglige netværk.

Linkedin for virksomheder

Linkedin anvendes af mange virksomheder, og hvis din virksomhed ikke allerede er synlig på Linkedin, bør du måske overveje det. Du kan bruge Linkedin til at rekruttere nye medarbejdere til din virksomhed eller til at markedsføre dine produkter m.m.

På din Linkedin virksomhedsside kan du lave en generel beskrivelse af firmaet, hvor kerneværdier og kompetencer præsenteres. Du kan skrive fængende information om produkter og/eller services, som din virksomhed tilbyder. Yderligere kan din virksomhedsside beskrive, hvordan din virksomhed er som arbejdsplads – på den måde markedsføres din virksomhed også over for eventuelt kommende medarbejdere. Desuden kan du på din virksomhedsside lave statusopdateringer, som brugere kan kommentere på, dele eller ”synes godt om” – ligesom det kendes fra Facebook. Hvad der også er sammenligneligt med Facebook er muligheden for at oprette grupper og events, som andre kan tilslutte sig.

Linkedin-brugere har mulighed for at følge netop din virksomhed på Linkedin, og med løbende følge med i, hvad du deler på din virksomhedsside. Din virksomheds følgere kan også anbefale dine produkter/services, ”like” dine opdateringer eller godkende dine kvalifikationer. Hvis en personer ”liker” eller anbefaler noget fra din linkedin-side, gøres alle i personens netværk opmærksomme på det.

Linkedin til rekruttering

Linkedin er den største database i verden med erhvervsprofiler. Erhvervsprofiler, der er potentielle medarbejdere for din virksomhed. Via Linkedin kan din virksomhed udsende jobopslag, og hvis din Linkedin-side har mange følgere, vil jobannoncer hurtigt deles i et netværk af relevante erhvervsprofiler. Linkedin gør det også nemmere for dig at finde kompetente personer, der gør det godt i deres nuværende job. Selvom din virksomhed ikke på nuværende tidspunkt søger at rekruttere nye medarbejdere, kan det være der er behov for ny arbejdskraft om noget tid – derfor er det en god idé, at du allerede nu får skabt en positiv opmærksomhed omkring dit firma, så det senere bliver lettere at rekruttere.

Linkedin som branding

På din virksomhedsside kan du som nævnt skrive information om dine produkter og services, og fortælle om virksomhedens kompetencer og værdier. Her kan du med fordel lave en ”anbefal-knap”, der gør det lettere for brugere at anbefale dine produkter. Du kan overveje, om produkterne skal inddeles i varekategorier – det afhænger alt sammen af, hvordan du ønsker at brande at din virksomhed. Måske ønsker du slet ikke at markedsføre dine produkter på din side, men er i stedet mere interesseret i at præsentere en specifik case. Uanset tilgangen, er Linkedin et godt redskab til at tegne netop det billede af din virksomhed, som du ønsker. Du kan for eksempel lave løbende statusopdateringer i form jobopslag, artikler, cases eller lignende, der deles blandt din virksomheds følgere. Desuden kan du målrette din kommunikation til bestemte brugertyper, ud fra fx demografiske forhold eller kriterier såsom branchetype.

Vigtigt for din succes på Linkedin

Linkedin for virksomheder er i sin basisform gratis, selvom der muligheder for opgraderede profiltyper, der kan forbedre kvaliteten af din side. Hvad enten du vælger at betale for opgraderede profiler eller nøjes med basis-mulighederne, så er kontinuitet vigtigt for din virksomhedsside. Det er derfor optimalt, hvis én eller et par af dine medarbejdede har til opgave løbende at opdatere virksomhedssiden – på den måde sikrer du et vedligeholdt aktivitetsniveau. Væsentligt er det, at din virksomhed sørger for at følge op på al Linkedin-aktivitet omkring virksomheden, for at pleje og udvide jeres netværk.

Tips til at skabe vækst med Linkedin

  1. Færdiggør din virksomhedsside
  2. Skab nye forbindelse. Forbind ikke kun til personlige kontakter, men forsøg at opnå nye kontakter – fx andre virksomheder eller erhvervsprofiler indenfor din branche
  3. Anbefal personer i dit netværk og godkend deres kvalifikationer – på den måde er der større chance for, at din virksomhed bliver anbefalet og får positiv omtale
  4. Lav din egen målrettede Linkedin-gruppe
  5. Søgemaskineoptimér din Linkedin-profil

I videoen herunder, uddybes de 5 tips:

Læs videre:

Relateret indhold: Linkedin – dit profesionelle netværk

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt