Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Youtube – For virksomheder

Sociale medier vejledning

Youtube er en populær, verdenskendt hjemmeside, hvor brugere kan se og uploade videoklip, herunder filmklip, musikvideoer, videoblogs, tv-reklamer – kort sagt indeholder Youtube videoer af enhver slags.

Hvem kan bruge Youtube?

Alle med Adobe Flash Player plug-in installeret i deres internetbrowser kan se videoer på Youtube uden at være registrerede brugere – kun få potentielt stødende klip kræver, at man er registreret og er mindst 18 år gammel. De fleste videoer er uploadet af individer, og for at man kan uploade videoer, kræves det, man er registreret bruger. Som udgangspunkt tillades upload af videoklip på maksimum 15 minutter, men brugere, der over længere tid har fulgt Youtube’s retningslinjer, kan få mulighed for at uploade længere videoklip. Læs mere om retningslinjerne her.

Youtube – mere end videodeling

Youtube har flere funktioner end blot videodeling. Det er i høj grad blevet en hjemmeside, der på en og samme tid fungerer som en søgemaskine, et socialt netværk og markedsføringsplatform.

Som bruger kan du skabe din egen kanal, dele videoer og tanker med andre, abonnere på andres kanaler samt kommentere på videoer. I din brugerkanal deles alle dine aktiviteter, herunder tanker, videoer og kommentarer til andre videoer samt dine abonnementer på andre kanaler.

Mere end en milliard personer besøger Youtube i hver måned. Det betyder, at Youtube ikke alene er den største portal af sin slags, men samtidigt også er en af de mest anvendte søgemaskiner. Desuden kan brugere finde frem til dine Youtube-klip direkte via en generel Google-søgning, og dine Youtube-videoer kan deles og afspilles direkte via andre sociale medier som Facebook, Twitter og Google+.

Youtube for virksomheder

Når du skal lave en Youtube-konto til din virksomhed, opretter du en almindelig brugerprofil, idet der ikke findes deciderede virksomhedsprofiler. Google ejer Youtube, hvorfor der kræves en Google-konto for at oprette en profil. Du kan bruge en eksisterende Google-konto eller oprette en ny – du bør dog ikke anvende en personlig konto til din virksomhed, men i stedet oprette en konto kun dedikeret til virksomheden.

Via din profil kan din virksomhed, ligesom almene Youtube-brugere, oprette egen kanal og uploade videoer. De uploadede videoer kan potentielt nå ud til mange mennesker uden store omkostninger, hvilket gør Youtube til en effektiv måde for din virksomhed at markedsføre sig og skabe opmærksomhed omkring navnet.

Youtube og strategi

Brugere anvender ikke Youtube med det direkte formål at købe produkter. Langt de fleste af dem, der går på Youtube, gør det for at se informerende eller underholdende videoer. Du skal holde brugernes formål for øje, når du forsøger dig med markedsføring af din virksomhed via Youtube. Med andre ord skal videomaterialet sigte efter at informere, instruere eller underholde, og hvis kanalen skal være succesfuld, bør der løbende uploades nye videoer af en vis kvalitet. Høj aktivitet på kanalen samt mange seere til videoen vil også forbedre placeringen i Youtube-søgemaskinen.

Du skal i din virksomhed overveje, hvordan du vil markedsføre virksomheden via Youtube. Der er mulighed for at lave reklame-videoer af den mere traditionelle art, hvor virksomhedens unikke kompetencer præsenteres eller læringsvideoer, der instruerer brugerne indenfor et bestemt område. En anden mulighed er mere kreative videoer, hvor meddelelsen præsenteres via en sjov eller spændende historie, der samtidigt skaber opmærksomhed omkring virksomheden. Bliver videoen populær kan der således blive tale om viral makredsføring – hvor brugerne af egen fri vilje deler spreder videoen videre i deres netværk.

Viral Markedsføring med Youtube

Der er efterhånden mange eksempler på virksomheder, der har lavet succesfuld viral markedsføring på Youtube. Et af de bedst kendte eksempler er den amerikanske virksomhed Blendtec, der laver blendere i (overraskende!) god kvalitet. Dette demonstrerer indehaveren ved på seernes opfordring at blende alle mulige forskellige ting i en Blendtec blender. Videoen nedenfor er fra 2007 og medførte en stigning i detailsalget på 700 %.

Et andet fantastisk eksempel fra vore egne breddegrader er denne video produceret af Svendborg bibliotek.

In-Stream ads

In-Stream ads er reklamevideoer, der vises før eller undervejs i afspilningen af andre Youtube-videoer. Youtube-brugerne kan klikke på reklamevideoen for at blive henvist til din virksomhed. Der eksisterer to forskellige formater af in-stream ads, Standard og TrueView. Standard in-streams varer 15-30 sekunder, hvorimod TrueView kan være længere videoklip, som brugerne har mulighed for at skippe efter 5 sekunder. TrueView ads koster kun din virksomhed penge, hvis en bruger ser hele videoen eller mere end 30 sekunder af den. Du kan læse mere om in-stream ads her.

Læs mere

  • Tjenester nyttige for din virksomhed
  • Facebook- det store sted at netværke og lave social marketing
  • Google+- Udvikl din virksomheds forhold til nuværende og potentielle kunder
  • Linkedin – professionelt netværk til markedsføring, networking og rekruttering af nye medarbejdere
  • Twitter – korte beskeder spredt i interessefællesskaber
  • Instagram – for virksomheder med fokus på det visuelle
  • Pinterest – skab din visuelle opslagstavle og styrk din virksomheds image
  • Slideshare - et sted at dele præsentationer
  • HootSuite – et sted at samle og styre på tværs af de andre sociale tjenester
  • Podio – et projektstyringsværktøj for profesionelle der minder om facebook
  • Mention – en effektiv måde at monitorere omtalen af din virksomhed på internettet

 

Læs videre:

Relateret indhold: Youtube – For virksomheder

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt