Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Nye teknologier i detailhandel

Digitale trends Vejledning

Digitalisering og anvendelse af nye teknologier er en vækstdriver og forandringskraft i dansk detailhandel. Men fysiske butikker og bylivet i gågaden udfordres i øjeblikket af e-handlens forretningsfordele.

En af online shoppings markante styrker er den unikke mulighed for at tilpasse forretningen og handelsoplevelsen unikt og individuelt ved at skabe meget nøjagtig kundeindsigt f.eks. gennem indsamling af data (se evt. big data). Skematisk kortlægning af segmenteret data hjælper til en bedre forståelse for administrations -og butikspersonale, af kundernes praksisser når de besøger forretningen.

Hvad mange ikke er klar over er, at denne type indsigter let og enkelt også kan opnås gennem data opfanget af sensorer i den fysiske verden, f.eks. placeret i butikker, på genstande eller varer forbundet til internettet (Internet of Things. Forkortet: IoT).

Werable Fashion Iot Brand

Hvad kan små og mellemstore detailbutikker bruge fysisk indsamlede data til?

Brugen af fysisk databaseret forretningsudvikling har de seneste 10 år for alvor vundet indtog i de store detailkæder og stormagasiner. Eksempelvis har den britiske supermarkedskæde Tesco gennem en årrække sammenlignet vejrudsigten med salget af sodavandsis i deres butikker og har påvist, at is-salget stiger med 300 procent idet temperaturen går fra 20 til 23 grader.

Denne form for analytisk sammenkobling mellem data sikrer Tesco et forspring i lagerbeholdning og en estimeret indtægt på 100 millioner pund årligt.

Hvad er potentialet for små- og mellemstore butikker?

Historien fra Tesco er god. Men hvordan kan små og mellemstore detailbutikker udnytte dette? Potentialet er naturligvis individuelt og afhænger af den erhvervsdrivendes eget behov.

Eksempler på potentielle værdier der kan opnås er:
• Optimering af kundeoplevelsen
• Skræddersyede shopping-oplevelser med personlige tilbud, tips/tricks etc.
• Engagere deltagende kunder og opbygge kunde-loyalitet
• Argumentation for indretnings/arkitektoniske valg (kundeflow, kø-flow, hotspot/coldspots, udsmykning, produktplacering, vinduesdesign etc.)
• Styrke mersalg
• Argumentation for produktudvalg
• Kortlægning af myldretid/stilletid til brug i f.eks. vagtplaner
• Kortlægning af kundesegment (stamkunder, gen-besøgende etc.)

Værdierne kan overordnet set opdeles i to kategorier: Muligheden for at opnå indsigter om kundernes ageren/handlemønstre og muligheden for at benytte nye teknologier til at skabe en ny, bedre eller sjovere oplevelse i butikken.

Eksempler på indsigter i kundernes handlemønstre, der kan opnås:
• Hvem/hvor mange besøger butikken?
• Hvem kigger på hvilke varer, og i hvor lang tid af gangen?
• Hvor mange “oser” rundt uden at købe noget (potentielle kunder)?
• Hvad er de besøgendes rute gennem butikken?
• Hvordan forholder aktiviteten i gågaden sig?
• Hvor er der mindst/mest aktivitet?
• Hvilke lokaliteter på gågade-strækningen er “hot spots”?

Eksempler på, hvordan nye teknologier kan bidrage til kundeoplevelsen:
• Brugen af afstandssensorer/iBeacons placeret ved en vare vil kunne tilpasse særlige tilbud ved køb af begge varer eller foreslå de perfekte sko til netop den kjole kunden står med i hånden. Kan også fungere på tværs af butikker.
• Små simple hverdags-gimmicks som “kunde nr 100 der går gennem døren får en gratis kaffe”.

Sæt kundens behov i fokus

Overvågning, spionage og datasikkerhed er ord der nogle gange sættes i forbindelse med butikkens ønske om kundeindsigter og vækker bekymring hos mange når man taler om dataindsamling. Den øgede modvilje mod adfærdsmonitorering, særligt online, beviser at grænsen mellem store potentialer for gode oplevelser og risikoen for en negativ effekt er hårfin samt at det er muligt at gå for tæt på.

Det skaber en problematik vi i IBIZ-Center ønsker at hjælpe kunderne og de erhvervsdrivende med at imødekomme: Hvordan kan vi som erhvervsdrivende udnytte potentialet i de nye teknologier på en måde, der samtidig imødekommer kundernes privatsfære og grænser for offentligt tilgængelige oplysninger? Kan teknologier være med til at skabe en værdifuld oplevelse, der kan få kunder til at vælge fysiske butiksbesøg (eller en kombination af online/fysisk) frem for online handel?

Gennem workshops og interviews udøvet i løbet af 2015 med forskellige demografiske grupperinger af “konventionelle brugere af detailbutikker i Danmark” har vi fået italesat en række kendsgerninger, der skal tages i betragtning når man som butik eller handelstandsforening arbejder med fysisk dataindsamling.

Det er essentielt at have kundens behov i fokus og bør hele tiden tages med i overvejelserne når man arbejder for at implementere nye tiltag i sin butik, der involverer kunderne.

Ikke teknologi for teknologiens skyld

Hos IBIZ-Center ønsker vi at være med til at sikre, at nye digitale -og teknologiske tiltag i detailhandlen ikke blot er med til kompromisløst at flytte al handel online og derved mindske aktiviteten i de fysiske butikker og det lokale bybillede. Tværtimod vil vi gerne sprede vores viden omkring hvordan brugen af nye teknologiske løsninger kan bidrage som et aktiv til et sundt, innovativt og bæredygtigt samspil mellem fysisk og online detailhandel.

Glem robotter og science fiction – kom let i gang

Vigtigst af alt er at gøre sig klart som erhvervsdrivende, hvilke værdier man ønsker at opnå gennem de teknologiske løsninger. Er det værdifuldt at vide hvor mange kunder man har på en dag? Ønsker man blot at skabe en mere farverig oplevelse for sine kunder?

Glem alt om store investeringer og science fiction-lignende tilstande. Start evt. med et forsøg, hvor en ansat noterer basale data om kunderne på en dag (køn, alder, indkøb).

Prøv også at notér hvor længe folk kigger på udstillingen i vinduet og om de eventuelt går ind i butikken efterfølgende.

Få mere information

Er du erhvervsdrivende, byplanlægger, repræsentant for detailhandlen i din kommune eller måske teknologiudvikler og har lyst til at høre om dine muligheder? Tøv ikke med at kontakte os til en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for dig.

Kontakt

Martin Sandberg Kærsgaard
Specialist

e-mail: martin@ibiz-center.dk
Tlf: +45 61 24 93 54

Læs videre:

Relateret indhold: Nye teknologier i detailhandel

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt