Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Betalingssystemer

Web og e-handel Vejledning

Når du har en webshop eller en mobilshop skal du naturligvis også have betaling for de varer og ydelser, som du sælger. Du har derfor brug for en et eller flere betalingssytemer. I den forbindelse er der nogle ting, som du bør overveje inden du køber en løsning hos en betalingsudbyder
  • Hvem er din primære målgruppe? – det kan være afgørende for dit valg af den betalingstype, som du stiller til rådighed for dine kunder.
  • Hvilket geografisk område sælger du dine varer og ydelser i? – det er naturligvis vigtigt at du kan opkræve betalinger i udlandet, hvis dit marked også er der.
  • Hvordan kan dine betalingssystemer integreres med dit økonomisystem til styring af lager, fakturering m.v.

Betalingsgateway – Betalingsflow i et lukket betalingssystem

Du opnår en høj grad af sikkerhed, når du anvender en betalingsgateway. En betalingsgateway er et lukket system, der indhenter data på din hjemmeside og kobler dem til de person-data, der er hos indløser (fx Nets.eu, der er ejer af dankort).

Et betalingsflow via en betalingsgateway vil typisk se således ud

  1. Kunden betaler ved at indtaste sine betalingsinformationer, fx. kortoplysninger.
  2. Alle betalingsinformationer bliver automatisk sendt til en betalingsudbyder af en betalingsløsning.
  3. Betalingsudbyder sender de registrerede betalingsinformationer videre til indløser, som kan være Nets.eu eller banker, hvor man kan betale via netbank.
  4. Indløser godkender transaktionen og søger for, at der sker en opkrævning på kundens kort og sender også besked til købers bank om at trække beløbet på en bankkonto og overføre dem til din konto.
  5. Du modtager automatisk besked via betalingsudbyderen om, at du har modtaget en betaling. Du får alle betalingsinformationer sendt med, så du kan bruge dem i dit bogholderi.

Når du ønsker at opkræve med kort, skal du i Danmark oprette dig hos det gamle PBS –nuværende Nets.eu. Dette er den enhed, man kalder for indløser. Tilsvarende findes der en række andre indløsere i Danmark og udlandet, der kan håndtere dataudveksling med bl.a. bankerne. De fleste udbydere af betalingssystemer har en integreret løsning med en række indløsere, hvorfor du ikke skal bekymre dig om integration med disse. Du henvender dig blot til betalingsudbyderen, så hjælper denne dig med resten.

Fordele ved at anvende en betalingsudbyder

  • der er tale om en hosted løsning, der ofte inkluderer både drift og service
  • systemerne bliver automatisk opdateret med de nyeste krav fra kortudstedere, indløsere og banker
  • systemerne kan anvendes i open source
  • systemerne kan integreres med de fleste økonomisystemer

Betaling via mobil

Danskerne bruger i stigende grad mobiltelefonen, når de handler på nettet. Derfor er det også nærliggende, at du overvejer, at kunne modtage betalinger via denne kanal.

Det er muligt at foretage kortbetalinger via mobilen, du skal blot huske at informere din betalingsudbyder om, at du ønsker denne løsning. Fremtiden tegner desuden lys i relation til at kunne anvende mobilen som betalingskanal på andre måder, hvilket kan give følgende fordele på sigt:
  • Småbeløb kan betales uden pinkoden, hvis butikken tager risikoen.
  • Telefoner med NFC-teknologi kan vise information om varer.
  • Sikkerheden kan skrues op med f.eks. en digital signatur på sim-kortet.
  • Man kan lade betalingskortet blive hjemme og nøjes med at have sin mobiltelefon med sig på indkøb.

Læs mere om mobilbetaling.

Læs videre:

Relateret indhold: Betalingssystemer

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål og få en simpel tjekliste til digitalisering af din virksomhed

Prøv Vækst med it

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt