Fra butik til IT-hybrid
Trends og muligheder Case
Hos Mond of Copenhagen, der sælger skræddersyede jakkesæt, har man integreret webshoppen i købsflowet i den fysiske butik og er derved sluppet af med det traditionelle kasseapparat.
Se videoen her, og hør om de fordele Mond of Copenhagen oplever.
Webshop som omdrejningspunkt
Som et led i udviklingen af deres nye hjemmeside valgte Mond of Copenhagen at integrere hele købsflowet i deres fysiske butik i en ny webshop. Dette giver mulighed for at involvere kunderne mere i den proces det er at vælge alle detaljerne til et skræddersyet jakkesæt, og det gør det bl.a. nemmere at udvide forretningen med flere butikker, da de alle kan bruge samme portal.
Kunden har kontrol
En af de største fordele for kunderne er at de får større kontrol over købet. De bliver introduceret til webshoppen allerede i butikken, hvor deres mål og ønsker til jakkesættet bliver tastet ind. Hvis de ikke kan beslutte sig for nogle specifikke detaljer mens de er i butikken, kan de gå hjem og tænke over det og til hver en tid ændre i ordren og afslutte den.
Ved at have en profil på webshoppen med alle detaljer, kan kunden desuden bestille nye jakkesæt uanset hvor de er i verden og få dem tilsendt direkte.
Fra butik til IT-hybrid
Mond of Copenhagen har desuden placeret en 3D-scanner i prøverummet, som skaber en virtuel illustration af kunden, hvilket giver en helt unik mulighed for at tage alle nødvendige mål af
kunden præcist, hurtigt og effektivt. Læs mere og se videoen med 3D scanneren.