Her kan din virksomhed få hjælp til at udnytte it bedre med gratis vejledninger, leverandøroversigt og kurser

IBIZ-Center

Data skaber overblik, fleksibilitet og et styrket beslutningsgrundlag

Videoer om big data i mindre virksomheder Case

”Jeg har tidligere generelt ikke haft respekt for data i den forstand, at jeg ikke syntes, at det var så vigtigt. Det, der betød noget, var at sælge varer. Men i dag må jeg indrømme, at jeg tillægger det meget stor værdi”.

Erick Thürmer, fjerde generation i familievirksomheden Thürmer Tools.

Se videoen om hvordan Thürmer Tools har ændret virksomhedens strategi, eller find mere inspiration til at anvende data i din virksomhed længere nede på siden:

Udfordringer førte til ny strategi

Thürmer Tools producerer gevind, bor og spåntagende værktøj primært til industri og offshore. Virksomheden blev grundlagt i 1898, og Erick Thürmer overtog virksomheden i 2014, efter at finanskrisen havde ramt virksomheden hårdt.

”vi havde virkelig store udfordringer, så vi blev nødt til at gøre noget.”

Erick Thürmer, Thürmer Tools

Ledelsen besluttede derfor i 2014 at arbejde med at udnytte data fra både salg, marketing og produktion til bl.a. at opnå en mere fleksibel produktion.

Læs mere om, hvordan dataanvendelse blev vejen ud af finanskrisen for Thürmer Tools på Teknologisk Instituts hjemmeside

Behov for nye kompetencer

Den nye strategi medførte et behov for nye kompetencer blandt de ansatte. Ledelsen var derfor nødt til at se på, om de rigtige folk var ansat. Som konsekvens deraf er nogle af de folk, som ledelsen troede var de vigtigste, blevet skiftet ud.

”Det har været interessant at få folk ind, der stiller kritiske spørgsmål, selv om det også har været hårdt at få sandheden at vide. Tidligere når jeg gjorde noget, var det på baggrund af min mavefornemmelse. Nu har jeg ansatte, der støtter op om mine ideer og approach, men samtidig sørger for, at der kommer struktur på og gør det på baggrund af de mange data, vi har i systemet. På den måde lykkes vi med projekter på en helt anden måde end jeg er vant til”.

Erick Thürmer, Thürmer Tools

I dag er virksomhedens ansatte ifølge Erick Thürmer en god blanding af dygtige akademikere og produktfolk med hver deres styrker. Undervejs har virksomheden bl.a. benyttet muligheden for at ansætte højtuddannede via Innovationsfondens InnoBooster-ordning.

Fleksibel og hurtig levering med 3D-Print

Sideløbende med forbedringerne inden for dataudnyttelse, arbejder Thürmer Tools også med 3D print. Her ligger Thürmer Tools tegninger af produktdata fra de sidste 117 år i en database, tegning for tegning.

Thürmer Tools tror på, at 3D-print inden for en kort årrække vil være så udbredt, at virksomheden, i stedet for at have lagre rundt omkring i verden, vil nå til et punkt, hvor produkterne printes fra databasen ude hos kunden.

Se videoen om hvordan Thürmer arbejder med 3D-print og data:

Læs videre:

Relateret indhold: Data skaber overblik, fleksibilitet og et styrket beslutningsgrundlag

Værktøjer

Find en NemHandel-leverandør - løsninger til elektronisk samhandel

Find NemHandel-leverandør

Svar på spørgsmål, få overblik og identificer kritiske fokusområder for din virksomheds digitale udvikling

Prøv #DataForBusiness

Svar på spørgsmål og få en personlig vejledning (10-20 sider) til valg af it-system

Tjek dit it-behov
X

Få tips og nyheder om it

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at udnytte it i din virksomhed.